Blogtanker

Halvvejs – status efter et år i sprogofficersuddannelsen

15. July 2017

Det er nu lidt over et år siden, at jeg sidst trykkede på “add new post” herinde på admin-siden bag bloggen. Hvad er der sket?

Der er sket meget, rigtig meget faktisk. Jeg tror, at jeg aldrig nogensinde før har oplevet så meget på et enkelt år. Det føles helt fantastisk og samtidig meget underligt, især fordi mit liv det seneste år har været så forskelligt fra mine venners og kærestes liv. Det er derfor hverken en baby, et bryllup, et hus eller lignende, der har vendt op og ned på mit liv. Det er simpelthen et nyt job eller snarere et nyt studie, som jeg er startet på sidste år i august. Og ja, jeg har jo allerede en kandidat og jeg havde jo allerede et job  – hvorfor så starte på noget nyt? Fordi jeg i mange år havde gået med idéen om, at jeg gerne ville læse til sprogofficer, fordi jeg følte, at det ville give mig nogle vanvittig fede muligheder i fremtiden og fordi jeg havde behov for, at udvikle mig og for at der skete noget.

Jeg blev så én af de heldige, der kom igennem nåleøjet og blev optaget på uddannelsen til sprogofficer – en uddannelse i Forsvaret, hvor man først og fremmest lærer at tale og kunne tolke i et meget fremmed sprog og hvor man også får en masse viden om den kultur og historie, der er forbundet med det sprog, man læser og hvor man selvfølgelig trænes til at fungere som soldat. Uddannelsen tager to år og jeg er derfor halvvejs. Halvvejs i at tale arabisk, halvvejs i at tage kropshævninger og halvvejs i at skyde godt med pistol.

Selvom min beslutning har betydet, at jeg ikke kan se min familie, min kæreste og mine venner nær så meget, som jeg gerne ville og jeg gennemgår perioder med enorm pres og til tider stress, så kan jeg her efter et år og med fuld overbevisning sige, at det var den helt rigtige beslutning. Og det er en kæmpe succes for mig. Jeg er verdens største tvivler, når det gælder vigtige beslutninger og til tider mindre vigtige beslutninger. Alt bliver målt og vejet, det gode og det dårlige, fordelene og ulemperne. For at kunne forklare, hvorfor beslutningen har været én af de gode, har jeg lavet en liste med de tre bedste plus’er ved det sidste år:

  1. At lære et fuldstændig fremmed og anderledes sprog 
    Jeg har altid været interesseret i sprog, også nok som naturlig produkt af, at jeg selv er opvokset to-sproget. Men det at lære et nyt sprog og blive bedre og bedre til det åbner op for så mange døre og muligheder og giver mig en enorm motivation! I foråret var jeg i Cairo, sammen med de fleste fra mit hold og vi kunne føre enkle samtaler med taxachaufførerne. Her tre-fire måneder senere kan jeg efterhånden se Disney-film på arabisk, forstå det meste af Facebook-kommentarerne, som mine arabisktalende bekendte poster og i sidste uge, da jeg var på vej til mine forældre, talte jeg med et syrisk par i toget – på arabisk!
  2. At møde kollegaer og venner for livet
    Jeg har sjældent mødt en så blandet flok mennesker, som de 10 dejlige personer, som jeg læser på hold sammen med. Vi startede uddannelsen i Varde. I tre og en halv måned sov vi sammen på én stue, delte bad og toilet, spiste sammen og gennemstod diverse feltture (billedet nedenunder viser mig efter vores første felttur), førstehjælpskursus, march, eksamener og den afsluttende prøve ‘Sort Sol’ sammen. Vi har lært hinanden at kende på godt og ondt på rekordtid med alt hvad dette indebærer… fx at lede efter flåter på hinandens kroppe efter feltture eller at få skubbet sidste mand ind over målstregen til løbetesten. Vi kender hinanden derfor så godt, at jeg er helt tryg og rolig ved tanken om, at jeg skal udsendes med nogle af dem i et halvt år. Vi er ikke blot kollegaer eller holdkammerater, men venner på kryds og tværs.
  3. At presse sig selv så latterlig meget, som jeg aldrig har prøvet før og ikke troede var muligt
    Jeg vidste godt, at uddannelsen ville være krævende både mentalt og fysisk, da jeg takkede ja til en plads – men jeg var lidt nervøs for, hvordan min krop ville reagere, når det gjaldt. Den mest ekstreme situation, som jeg har oplevet rent fysisk, var den afsluttende prestur ‘Sort Sol’ i november sidste år. Her marcherede vi med fuld oppakning (30+ kilo) og gevær i over 50 km nærmest uden søvn og mad og undervejs skulle vi løse diverse opgaver (herunder vandpassage om natten, logiske opgaver, bære træstammer og vanddunke, man-hunt og flytning af en mand på båre). Det hele blev så afsluttet med ilmarchen, hvor vi skulle løbe en strækning på cirka 8 km med forhindringer som fx vandgrave og gas, der blev simuleret af røg. På det tidspunkt havde jeg absolut intet fysisk overskud tilbage. Jeg har aldrig før prøvet at have hallucinationer på grund af søvnmangel eller været ved at besvime af udmattethed, men det prøvede jeg på denne øvelse. Den var en sær følelse og lidt ubehagelig til at starte med, men når ens hoved vil mere end ens krop, så kan man altid presse sig til mere… og lidt mere – og det er en fed oplevelse.

Lige nu er det dog det mentale pres, der er størst. Jeg lærer nye arabiske gloser hver dag, læser tekster og lytter til små lydklip. Samtidig træner jeg op, for at kunne nå eksamenkravene, som helt klart udfordrer mig mest i styrke-delen. Men først nyder jeg de resterende to uger af min sommerferie! Alhamdulillah 😀

Blogtanker

Møns Klint

Danmark kan sgu være virkelig pæn. Sådan en rigtig lækkerbisken. Vores kære moderland (haha, så sandt i mit tilfælde) viste sig fra dets mest fotogene side, da jeg var på udflugt til Møns Klint med svigerfamilien for små to uger siden. Jeg havde aldrig…

25. June 2016
Rejser

Postcard from Riga

Strålende farver, slidte bygninger, kendte dufte i nye kombinationer, permanente krøller, kitschede husmorskjoler, håndværk og en hel og aldeles afslappet stemning. Riga kan – en hel masse! Inden og efter Jesper og Gunas bryllup, der blev holdt på en lille flække midt ude på…

23. June 2016
Rejser

Til bryllup i Letland

Mandag morgen landede jeg på Københavns lufthavn, kufferten fyldt med sommertøj og min yndlings-festkjole og kroppen fyldt med energi og glæde. Jeg var en forlænget weekend i Letland, for Jesper havde friet til Guna og nu var jeg inviteret til deres bryllup. Vielsen og…

2. June 2016
Blogtanker

Lately, I’ve been watching

Halløj derude, har I også nydt hver og en solstråle i forårsskønne Danmark i dag? Jeg kan slet ikke få nok af det her vejr, det har været så tiltrængt! Vi er gået igennem verdens længste vinter… eller sådan føles det i hvert fald.…

7. May 2016
Rejser

Postcard from Tokyo

Min mor sendte forleden et billede på Whatsapp – mit postkort fra Japan var endelig ankommet. Næsten fem uger har det været undervejs. Somme ting tager tid. Det har også taget mig fem uger at tage mig sammen til at gennemse og redigere de…

1. May 2016
Meatfree Mondays

PIZZA // Opskrift

Når folk finder ud af, at jeg er vegetar, så er det typisk de tre samme spørgsmål, jeg får: Hvordan får du så det protein, du skal bruge? Spiser du heller ikke fisk? Men hvad spiser du så? De første to spørgsmål svarer jeg…

15. February 2016
Blogtanker

Italienske karameller

Det er sjovt, hvordan de helt små, fjollede ting kan gøre mig glad. Ting som en pakke fra Sara. Sara er en kvinde fra Italien, som jeg har ‘mødt’ igennem Instagram. Sara elsker dinoer – og da jeg for et par uger siden lagde…

12. February 2016
Meatfree Mondays

SPINATBØFFER // Opskrift

Glædelig mandag morgen! Jeg håber, at I har haft en skøn weekend med fest og ballade, afslapning, eventyr og alt det, som weekender kan 🙂 Som lovet kommer her første opskrift under overskriften ‘Meatfree Mondays’. Jeg ville lægge ud med en nem og klassisk…

1. February 2016
Madglæde

Verdens sejeste krymmel

Er det måske ikke verdens absolut sejeste krymmel!? Den stod blandt alle de klassiske krymmelvarianter med chokolade, jordbær og den kulørte blanding, som de fleste af os kender fra hindbærsnitten. Den hedder ‘Cool Dinosaurs’  og er fra Tørsleffs. Jeg måtte naturligvis have den med…

27. January 2016