Blogtanker

Skovsøen

26. January 2016

20160123-IMG_4191Jeg har haft årets hidtil mest perfekte weekend.
I fredags var jeg til madaften med tre af mine dejligste veninder fra studietiden – vi legede voksne og lavede et lækkert ostebord med fire slags oste, hjemmebagt brød, portvin, tapenader og en masse frugt og grønt som snacks. Det var toplækkert og Rikke og jeg sluttede af på Bar SnikSnak, hvor vi prøvede to af deres gincocktails (mhmmm).
Jeg kom hjem kl 3 om natten og faldt glad og træt i søvn, for så at kunne vågne til det flotteste og tykkeste lag sne, som vi indtil videre har haft i Odense denne vinter. Sneen lå knasende tung og helt uberørt de fleste steder – og det var helt perfekt, for jeg havde alligevel planlagt en lille fotosafari sammen med min kæreste og en af vores fælles venner fra Fredericia, som også ville ud og teste sit nye kamera og objektiv.
Der var simpelthen så smukt, jeg glemte (næsten) helt at tage billeder! Vi kom sent hjem og lavede en varmende pastaret og hyggede bagefter med slik, nybagte cookies og chaite til Wes Andersons ‘Moonrise Kingdom’. Ahhhh.
Søndagen var stille og rolig, hvor jeg både fik set nogle afsnit af Girls, læst lidt og snakket med min mor og far. Alt i alt en virkelig dejlig weekend!

20160123-IMG_417020160123-IMG_417620160123-IMG_419420160123-IMG_4178

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply